der er flere terapeutiske tilgange, som er nyttige til at forbedre klienternes parathed til at ændre sig. Det er dog vigtigt at indse, at alle disse strategier er baseret på det samme forslag: motivation til forandring fremkaldes fra klienten og pålægges ikke udefra. Brug af tvang, overtalelse eller konstruktiv konfrontation opnår lidt, hvis klienten simpelthen er “ikke klar” til at ændre sig. Det er klientens opgave at formulere og løse sin egen ambivalens i forhold til forandring.

stadier af forandring

Prochaska & DiClemente (1983) foreslog en ramme, der omfattede forskellige stadier af forandring. At sætte sådanne faser i rådgivningsperspektivet kan hjælpe rådgiveren med at forstå udfordringerne i forandringsprocessen. Seks faser blev foreslået, sammen med særlige egenskaber og teknikker til at støtte klienten i at komme videre:

• pre-contemplation: klienten overvejer endnu ikke muligheden for at ændre sit liv. Nyttige teknikker i denne fase omfatter: Validering manglende parathed; tilskyndelse til revurdering af aktuelle adfærdsmønstre; tilskyndelse til selvudforskning og progressiv tænkning; forståelse af de risici og begrænsninger, der er forbundet med forandringsprocessen.
• kontemplation: klienten er ubeslutsom om at ændre sig. Øjeblikkelig ændring vil sandsynligvis ikke forekomme, men det kan forekomme inden for en måned eller deromkring. Nyttige teknikker i denne fase omfatter: afklaring til kunden, at beslutningen er hans eller hendes; tilskynde evaluering af fordele og ulemper; fremme ansvarlighed; visualisere positive resultater.
• forberedelse: forandring begynder at udvikle sig, og klienten tester miljøet for at ‘få en fornemmelse’ af hele processen. Nyttige teknikker i denne fase inkluderer: at hjælpe problemløsning og identifikation af forhindringer; udvikle støttende netværk gennem familie, venner og andre (især hvis forandringsprocessen er radikal); verificere klientens færdigheder mod forandring; tilskynde til selvbelønning og gradvis udvikling.
• Handling: Dette er den kritiske fase, hvor klienten vil ændre eller vende tilbage til hans/hendes gamle vaner. Det varer normalt mellem 3-6 måneder. Nyttige teknikker i denne fase inkluderer: at hjælpe klienten med at blive mere effektiv i forandringsprocessen og i at udføre adfærden; at hjælpe klienten med at overvinde følelser af tab og nostalgi, samtidig med at man understreger de langsigtede fordele ved processen.
• Vedligeholdelse: denne fase henviser til den fortsatte forpligtelse til at opretholde den nye adfærd. Det er den klassiske periode, hvor nye vaner udvikler sig til rutinemæssige opgaver. Nyttige teknikker i denne fase inkluderer: opfølgning og motiverende støtte; oversigt over værdier og fordele afledt af ny adfærd; diskutere håndtering af tilbagefald.
• tilbagefald: i denne fase genoptages gamle vaner og adfærd, som kan påvirke klientens selvtillid og tro. Dette involverer normalt en trigger, såsom at møde en gammel ven fra perioden før ændring, eller udføre en aktivitet, der opfattes som en del af den ‘gamle livsstil’. Nyttige teknikker i denne fase inkluderer: evaluering med klienten blev udløst tilbagefaldet; revurdering af motivation og etablering af yderligere mål og motiverende kilder; planlægning af mere effektive håndteringsstrategier.

Motiverende Samtale

Motiverende Samtale er en nylig teknik, der sigter mod at forbedre klientens motiverende niveauer med et eksplicit fokus på at tilskynde til ansvarlighed og handling fra klienten. Denne teknik ønskede resultat er at gøre klienten proaktiv og afgørende mod forandring.

fem generelle principper for motiverende samtaler inkluderer: at udtrykke empati, udvikle uoverensstemmelse, undgå argument, rulle med modstand og understøtte selveffektivitet. Ved at bruge disse principper har rådgiveren til formål at udvikle klientens selvtillid og evne til at klare forandringsprocessen. Dette gøres både gennem udvikling af mikrofærdigheder (svarende til coachingprocessen), der har til formål at skabe effektiv og effektiv adfærd, og udvikling af følelsesmæssig bevidsthed, der godt understøtter klienten i at overvinde udfordringer som følge af forandring.

et afgørende aspekt af denne teknik er at holde konstant fokus på den positive side af tingene. Når dette bliver en rutinemæssig opgave, er det lettere for klienten at udvikle en positiv tankegang for at nå forud fastsatte mål. Motiverende samtalestrategier er især nyttige, når de integreres med stadierne i forandringsmodellen.

klientcentreret tilgang

udviklet af Carl Rogers i 1940 ‘ erne har denne tilgang vist sig nyttig til effektiv og konstruktiv kommunikation. Det fokuserer på klientens evne til vækst og forandring ved hjælp af ubetinget accept som motivator (hvilket tilskynder klienten til også at udvikle ubetinget positiv respekt).

“den primære teknik for klientcentreret rådgivning er at aktivt lytte og reflektere klientens udsagn på en ikke-direktiv, ikke-dømmende måde og derved skabe et sikkert miljø for klientens selvudforskning. Klientcentreret rådgivning hænger sammen med udviklingen af et forhold mellem rådgiver og klient baseret på ubetinget hensyn, ofte over flere timers lange sessioner. Dette forhold gør det muligt for rådgiveren at afklare klientens følelser uden at pålægge eksterne vurderinger eller værdier.”(Sheon, 2004)

et af aspekterne ved denne form for rådgivningsforhold er perspektivet om, at klienten og rådgiveren er partnere, bevæger sig sammen mod et fælles mål. Dette perspektiv på et partnerskab i den terapeutiske proces er en populær tilgang i livscoaching, og det har direkte fordele for klientens motivation og forholdets rapportopbygning.