i stedet for et abstrakt er her et kort uddrag af indholdet:

hvorfor blev Guds Søn menneske? Det er måske ikke helt otiose at udbrede-endnu en gang – et af de mest berømte spørgsmål i teologien: hvis Adam ikke havde syndet, ville Guds Søn være blevet menneske?.1 i denne artikel ønsker jeg bare at se nærmere på “Thomist” – synspunktet i lyset af den nylige (og ikke så nylige) kritik . Vi vil derfor udelade sådanne spørgsmål som, betyder det noget alligevel? eller hvem bekymrer sig?.2 Jeg vil heller ikke tale om Adams eksistens! Jeg så vidt jeg ved, den første forfatter, der stillede sig selv dette spørgsmål, var Irenæus.3 Adv. Haer. 5,14 er dedikeret til at bevise, at hvis vores kød ikke havde brug for frelse, ville Kristus ikke have antaget det. Han bekæmper kættere, der benægtede virkeligheden af Kristi legeme. Irenæus svarer, at hvis Kristus ikke har påtaget sig :kød og blod kunne han ikke have forløst os (PG 7,1160-1163) . Men han siger også eksplicit: Hvis der ikke var noget kød at frelse, ville Guds ord aldrig være blevet kød. (1161) 1 Nogle nyere litteratur om emnet: R. Garrigou-Lagrange, “de motivo incarnationis,” Acta Acad. Pont. Rom. S. Thornae 10 (1944), 7-45; J. F. Bonnefoy, “spørgsmålet hypotese,” Rev. Esp. T ~ ol. 14 (1954), 827-868; P. De brev, “hvis Adam ikke havde syndet,” ITK 28 (1961), 115-125; G. Martelet, “Sur le motif de l’ incamation,” i Problemes actuels de christologie, Red. Bouesse-Latour (Paris: Descleee de Brouer, 1965), 85-80; G. Tessarolo, la necesitd dell ‘ incarnation presso vask, teologi afhandling ved Gregorianum, (Rom 1942). DJ Unger,” Guds kærlighed den primære årsag til inkarnationen ifølge Isak af Nineve, ” Franc. Stud. 9 (1949), 148-155; “Robert Grosseteste om årsagerne til inkarnationen,” ibid., 16 (1956), 1-86; E. Doyle, “John Duns Scotus og Kristi Sted”, gejstlig gennemgang 57 (1972), 667-675. 2 ifølge E. Mascall, vigtigheden af at være menneske, (London: University Press, 1959), 92-98: “kontroversen er stort set akademisk.• * Mange af de Historiske data er givet af Martelet, op.cit., 46-60. 288 HVORFOR BLEV GUDS SØN MENNESKE? 289 Irenæus skrev om året 180. Tres eller halvfjerds år senere stillede Origen sig det samme spørgsmål.4” så længe der er synd, “siger han,” skal der ofres. Men antag bare, at der ikke var nogen synd: hvis der aldrig havde været synd, ville der ikke have været behov for, at Guds Søn blev gjort til lammet (ofring), og han ville ikke have behøvet at blive slagtet i Kødet; han ville have været, hvad han var i begyndelsen, Gud ordet.”Athanasius 5 og John Chrysostom 6 fulgte Origen i øst. I Vesten lærte Augustin den samme doktrin. I Sermo 174 7 siger han kategorisk: hvis mennesket ikke var omkommet, ville Menneskesønnen ikke være kommet. Glansen har den berømte sætning, ” Tolle morbos, toile vulnera, et nulla est medicinae causa.”8 Vi finder den samme doktrin i Cyril af Aleksandria, 9 Leo den store, 10 Gregory / 1 og andre. I middelalderen begyndte proteststemmer imidlertid at blive rejst. Fædrene, især grækerne, havde ofte sat som et motiv for inkarnationen guddommeliggørelse eller adoption af mennesket, næsten, det ser ud til, bortset fra syndens kendsgerning. Den første til at besvare vores spørgsmål udtrykkeligt bekræftende var Honorius fra Autun (døde efter 1130), der sagde, at det første menneskes synd var årsagen, ikke til inkarnationen, men til død og fordømmelse. Inkarnationen opstod, fordi Gud havde forudbestemt mennesket til guddommeliggørelse.12 lignende teorier blev forklaret af Rupert af 3. Aleksandr af Hales 14 og Albert Den Store.15 Aleksander af Hales, for * i Num. hom. ~4, 1, PG 1~, 756 (Enchir. Patr. Rouet 49~). 5 Adv. Arianos Eller. ~. 56 (R ~65). 6 I Heb. hom. 5, 1, (R 1~18). 1 R 1517. 8 Citeret af S. Thomas, Summa Theol., III, spørgsmål 1, a.3, sed contra. Jf. Augustine, Enchiridion…