på et besøg i Uluru (tidligere Ayers Rock) i det centrale Australien i slutningen af 1980 ‘ erne syntes den enhedsmasse af sandsten, der stiger op fra jordens krop, for Kapoor som hverken enhed eller en solid masse. Det inspirerede ham til at lave en skulptur, der kommer ud af galleriets hvide væg som en gravid form. For at formularen kunne betragtes som gravid, måtte den være oval og ikke rund. Han bemærkede, da ” dæmpning af det ovale i den flade overflade af væggen skete der noget bemærkelsesværdigt. Formen forsvandt”.

set forfra er dens tilstedeværelse antydet af en diffus skygge på væggen. Skulpturens fremspring fra væggen som en oval kan kun ses fra siden. Skulpturen smelter tilstedeværelse og fravær ved at få objektets materiale til at forsvinde ind i dets immaterielle emne, på samme måde forsvinder ler, når det bliver en skulpturel gryde. Set mod den store skala af hans offentlige værker, denne relativt lille skulptur er en sublim Erklæring om fecundity af kreative begyndelser.

Tekst: Gavin Jantjes

Fra “Højdepunkter. Kunst fra 1945 til nutiden”, Nasjonalmuseet 2016, ISBN 978-82-8154-116-0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.